Menu

Knæk Cancer en stor succes

image
29. oktober 2018 kl. 20:29

Lørdag d. 27. oktober var der masser af aktivitet, smil og sved i og omkring Svaneke hallen.

Her bakkede Svaneke og omegn op omkring Svaneke IK´s Knæk Cancer dag.

I samarbejde med SAAN løbeklub, Skytteforeningen, Aktive kvinder, Svaneke Friskole og massør Julie Brammer afholdt SIK en idrætsdag for at samle penge ind til Knæk Cancer.

Det lykkes rigtigt godt. Vi fik samlet 10.000 kr. ind, der var ca. 200 med på de forskellige aktiviteter og rigtigt god stemning.

Rigtigt mange have valgt at bruge det meste af deres lørdag med deres familie i Svaneke hallen for at bakke op omkring det gode formål. Hver gang man var med i en aktivitet, skulle man betale mindst 20 kr.

Der blev smidt mange penge i kassen, og nogle betalte også mere end i 20 kr.

Tak til alle som deltog i dagen og støttede op om det gode formål. Selvom det igen i år har været en stor succes, så er der plads til endnu flere til næste år.

Luk