Menu

Regnskabet viste overskud på generalforsamlingen

image
30. januar 2019 kl. 00:33

Svaneke IK afholdte generalforsamling tirsdag den 29. januar 2019.

 

Jesper Vigel blev valgt som dirigent, og efterfølgende gik hovedformanden Allan Sørensen i gang med hans beretning, der tydeligt bar præg af at det går godt i SIK, hvor der er kommet flere medlemmer i næsten alle afdelinger. Klubben har nu over 400 medlemmer.

Allan kom ind på at der var startet flere nye hold op i både fodboldafdelingen og gymnastikafdelingen, også var der kommer rigtigt godt gang i motionsbadminton igen, samt at der også er startet ungdomshold op i badminton.

Eneste malurt i bægeret var at der mangler en kørselsformand for vores loppemarked, da Peter Kofoed-Dam stopper til sommer. Uden en til at styre afhentningen af effekter til loppemarkedet, intet loppemarked. Det vil så betyde at kontingentet vil stige voldsomt!! Dette skal selvfølgelig undgås, så derfor håber vi der går en eller to derude, som kunne have lyst til at stå for denne opgave. Er sikker på Peter gerne vil hjælpe folk i gang med det. Ring gerne til Peter 23259004 og få en snak med ham om hvad det indebærer at være kørselsformand..

 

Søren Holm gik i gang med fremlæggelse af regnskabet.

SIK kom ud af året 2018 med et flot overskud på kr. 17.927,- og det var selvom der blev brugt ekstra penge på ungdomsrejser, nye skabe, bolde og trænerkurser.

Flere medlemmer i 2018, men også en rekordomsætning til årets loppemarked er medvirkende til det flotte resultat.

 

Udskiftning i bestyrelsen

Betina Carlsen har efter ca. 20 år i bestyrelsen valgt ikke at fortsætte, og her blev Louise Kennet valgt ind.

Klaus Pedersen valgte også at stoppe som medlem af bestyrelsen, og her blev Peter Clausen valgt ind i stedet.

 

Årets Sik'er

Bestyrelsens valg faldt på Peter Clausen, der har overtaget fodboldformands posten efter Klaus Pedersen.

 

Luk