Tilmelding til DBUs fodboldskole for piger

Fodbolden ruller igen, og nu begynder tilmeldingerne til sommerens pige fodboldskole i Svaneke også at rulle ind 

Vi er glade for, at store og små fodboldspillere nu løber, dribler, griner og sveder ude på banerne igen – det er der mange, der har glædet sig rigtig meget til. Det har vi også.
Vi glæder os også over, at det tegner lyst for afholdelsen af vores pige fodboldskole i uge 27.
Hvis corona-situationen og udrulningen af vaccinerne kører efter planen, bør sommerbolden nemlig ikke være i fare.
Derfor sætter vi snuden i sporet og fortsætter planlægningen af klubbens fodboldskole med masser af tid til fodbold og venner.
Vi vil opfordre jer til at få tilmeldt jeres piger årgang 2006 til 2013 snarest muligt, så I er sikre på at få plads på vores fodboldskole.
Vi følger naturligvis situationen nøje, og ændrer noget sig i forhold til udgangspunktet her, får I hurtigst muligt nærmere info om det.
Skulle det utænkelig ske; at corona får skudt fodboldskolen til hjørne, får I selvfølgelig jeres penge igen.
Vi håber at se jer alle!