Menu

Lyserød Lørdag den 5. oktober i Svaneke

image
23. august 2019 kl. 22:46

Fodboldstævne på Lyserød Lørdag den 5. oktober hos Svaneke IK

På Lyserød Lørdag går motionsfodbold- og Fodbold Fitness-spillere i hele landet sammen om at støtte Kræftens Bekæmpelses kampagne "Støt Brysterne".

Der spilles 5 mod 5 på banerne, og det koster 700 kr. at deltage. Alt overskuddet går til "Støt brysterne". Så saml et hold (max 8 spillere pr. hold), støt brysterne, og tilmeld jer stævnet hos Svaneke IK. I kan også være med selvom I ikke træner til hverdag - både firmaer, foreninger og private er velkomne.

Stævnet er for både mænd og kvinder, og deltagerholdene deles selvfølgelig op efter niveau, så det bliver en god og sjov oplevelse for alle.

Arrangementet foregår på Sydskovsvej 4, 3740 Svaneke.

Kvinderækken spiller fra kl. 10.00 til ca. kl. 12.00. Mixrækken (hvor der minimum skal være to kvinder på banen af gangen) spiller ca. fra kl. 12.00 til kl. 14.00.

Der vil være legeland for børn i hallen ved siden af, så tag endelig dem med.

Har du spørgsmål til stævnet i Svaneke, kan du kontakte Allan Sørensen på 50800582.

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig dag, hvor vi sammen skal spille for at samle en masse penge ind til den gode sag.

 

Du kan tilmelde et hold her:

https://www.bevaegdigforlivet.dk/fodbold/tilmeldingssider-lyseroed-loerdag/tilmelding-svaneke-ik

Luk