Menu

Svaneke Idræts klub åbner loppebutik i Svaneke.

image
01. februar 2021 kl. 19:26
 
Efter at i over 30 år at have afholdt et af de efterhånden største loppemarkeder på Bornholm, og som flere turister planlagde deres sommerferie efter, så sadler man nu om i Svaneke IK.
Klubben har været så heldig at få lov til at leje sig ind i nogle lokaler i Stengade 10 i Svaneke, hvor klubben får ca. 40 m2 til rådighed til en loppebutik. Her vil man efter den nye ejer har overtaget, så småt gå i gang med at indrette lokalerne frem mod en forhåbentlig åbning lørdag den 27. marts.
Efter at klubben ikke kunne holde loppemarked i 2020, og hvor klubben har gået glip i omegnen af kr. 100.000 så har et team af frivillige solgt en masse af de flotte loppeeffekter som er blevet indleveret, og klubben har også haft en stand hos Klunserkongen i Nexø, for at indhente lidt af det tabte, men der er stadig rigtigt mange loppeeffekter tilbage, og butikken skal nok blive fyldt op med lækre loppefund.
Loppeudvalget er nu i fuld gang med at få planlagt hvordan butikken skal køre, formalia til SKAT skal være i orden, åbningsdage, navn til butik samt masser af andet, for der er mange ting der skal tages stilling til med en ny butik, men en af de vigtigste ting er dog de frivillige der skal hjælpe med at passe butikken.
Skulle man have lyst til at hjælpe klubben nogle timer engang imellem, så er man allerede nu meget velkommen til at tage kontakt til Mette Juul Bay Jacobsen på mobil 31241204, eller smutte forbi Svaneke Brugs.
Følg os på Facebook eller på hjemmesiden hvor vi ligger nyheder op hvordan det går med at få startet op.
Vi glæder os til at byde velkommen i vores nye butik. 🙂
 
Loppeudvalget
Svaneke Idræts Klub
Luk