Menu

Covid 19 update

26. oktober 2020 kl. 20:58
Vedr.: Nye Covid-19 restriktioner.
Flere aktiviteter/grupper i hallen på samme tid.
Regler for brug af Svaneke hallen fra d. 28. oktober og indtil vi hører nyt.
Hvis aktiviteten omfatter idrætsudøvere over 21 år, må der kun deltage op til 10 personer i aktiviteten. Der må gerne være flere aktiviteter i hallen på samme tid. Hver aktivitet/gruppe skal fungere selvstændigt, dvs de må ikke have samme instruktør og instruktørerne må ikke skifte mellem de to grupper. Deltager må ikke skifte gruppe undervejs i aktiviteten og skal blive på deres tildelte område indtil træningen er slut. Grupperne skal være opdelt med mindst 2 meters afstand. Det skal markeres tydeligt, f.eks. med kegler, hvor grupperne må være. Unge under 21 år tæller som en voksne, når de deltager på et voksne hold.
Er aktiviteten målrettet idrætsudøvere under 21 år, må der deltage op til 50 personer, inkl. træner og leder. Der må gerne være forældre til stede ved børn idrætsaktivitet under forudsætning af, at de er siddende på faste pladser med retning mod banen.
De voksne hold som førhen var over 10 deltager, aftaler selv hvordan I fordeler tiden mellem jer, eller snak med jeres udvalg om dette. Vi som bestyrelse foreslår en turnus ordning.
Krav om mundbind for personer over 12 år (gældende fra den 29/10 2020):
Der skal bæres mundbind når man bevæger sig ind på idrætsanlægget og imens man er i omklædningsrummet. Når man går fra omklædningsrum og ind på banen, for at dyrke sin idræt, kan man tage mundbindet af. Omvendt, når man går fra omklædningsrummet og ud fra idrætsanlægget, skal man igen iføre sig mundbind.
Benytter man ikke omklædningsrummene, kan mundbind tages af, når man er klar til at gå ind på banen og deltage i aktiviteten. Omvendt skal mundbindet tages på, når man forlader banen og går ud af hallen.
For evt. tilskuere/forældre gælder, at de skal bære mundbind så længe de opholder sig på idrætsanlægget.
Dette er gældende indtil der kommer nye retningslinjer fra kulturministeriet og BRK.
Sportslige hilsner
Bestyrelsen
Luk