Gymnastik udvalget
KONTAKTPERSONER:
Pernille Hansen
- Gymnastik Medlem
- Gaden 42
3740 Svaneke
Camilla Møller Rasmussen
- Gymnastik Medlem
- Indenmarken 22
3740 Svaneke
Sæson 2025/2026
OPVISNINGER I 2026:
Svaneke opvisning: lørdag d. 7. marts
Åkirkeby opvisninger: lørdag og søndag d. 21./22. marts
Familieholdet
Familieholdet er et hold for de mindste og deres forældre eller bedsteforældre. For at det sansemotoriske fundament kan blive velstimuleret og solidt skal børn bruge kroppen! Vi arbejder derfor med at styrke børns motorik gennem bevægelse, sansestimulering og leg. Det er 60 min med nærvær, sjov og aktivitet der for alle. Forældre deltager sammen med børn og vil også få pulsen op og brugt kroppen.
Vi glæder os til gymnastik med skønne aktive børn og deres voksne.
For børn fra 2 til 4 år sammen med en forælder/bedsteforælder eller anden voksen.
Træningstider: Torsdag kl. 16-17
Træningssted: Svaneke Hallen
Instruktør:
Hjælpeinstruktør:
—————————————————————————————————————————————————-
Krudtuglerne 5+
Kom skønne børn til bevægelse og rytme – lad os udforske hvad kroppen kan!
Lad os hoppe, svinge, danse og balancere til dejlig musik. Springe ture i
trampolinen og øve os på måtten med kolbøtter og vejrmøller. Hvem ved –
måske vi får lyst til at stå på hænder!
Når vi er ved at være trætte, runder vi af med ro og afspænding og til slut et
stykke frugt.
Vi glæder os til at se Jer!
Aldersgruppe : 5 +
Træningstider: onsdag 17-17.45
Træningssted: Svaneke Hallen
Instruktør: Filippa og Jenesa
Hjælpeinstruktør:
—————————————————————————————————————————————————-
Spring
Er du vild med at slå vejrmøller, koldbøtter eller stå på hænder? På springholdet vil vi øve os i basale springteknikker. Vi vil trinvis bygge spring op, så børnene igennem sæsonen stifter bekendtskab med forskellige opstillinger og spring.
Signe og Pia vil sammen med deres dygtige hjælpere, Selma, Asta, Vilja og Toke, guide børnene trygt igennem springvariationerne.
Hver time vil bestå af opvarmningsøvelser og styrkeøvelser med fokus på håndstand og mave/ryg. Vi vil bruge airtrack, måtter og mini trampolin og lave springopstillinger, med fokus på forskellige spring fra gang til gang. Vi afslutter med en udstrækning.
Vi går til springtræningen med en legende tilgang, og vi stræber efter en ramme på børnenes niveau, så alle deltagere får succes, der hvor de er.
Vi glæder os til en springsæson med en masse springglade børn!
Aldersgruppe: 1.-4. klasse
Træningstider: Onsdag 16-17
Træningssted: Svaneke Hallen
Instruktør: Pia Holm, Signe Kühle
Hjælpeinstruktør: Selma Kühle Karkov, Vilja Martens Eis Lenander, Asta Kennet
—————————————————————————————————————————————————-
Rhytm Squad
Vi er Alma på 19 år og Siri på 17 år, og vi går begge på HHX på Campus Bornholm. Gymnastikken har fulgt os gennem hele vores liv – fra da vi startede på DGI-hold som 10 årige, over vores tid på efterskole, og til de mange lokale hold, vi har været en del af. For os er gymnastikken ikke bare en sport, men en passion, der har givet os mange gode oplevelser, tætte venskaber og en stærk følelse af fællesskab, som vi virkelig sætter pris på.
Vi er superglade for at få muligheden for at være trænere og give vores gymnastik-lyst videre til nye gymnaster. Derfor har vi startet Rhythm Squad, et energifyldt rytmehold for elever i 3.–6. klasse, hvor vi laver rytme, leger med beats og har det sjovt sammen. Holdet styres af os, Alma og Siri, som sørger for masser af bevægelsesglæde, fællesskab og fede rytmer – uanset om du er nybegynder eller har lavet rytme før. Kom og vær med til en times rytme, grin og god musik!
Aldersgruppe: 3.-6. klasse
Træningstider: Torsdag 17-18
Træningssted: Svaneke Hallen
Instruktør: Alma og Siri
—————————————————————————————————————————————————-
Funky funktionel fitness (starter i uge 39)
Funktionel træning er en form for træning, der forbereder din krop til de aktiviteter, du udfører i hverdagen. Her fokuseres på sammensatte bevægelser, der engagerer flere muskler samt forbedrer balancen, koordination og fleksibilitet – krydret med funk.
Aldersgruppe: 18 +
Træningstider: Mandag 18-19
Træningssted: Svaneke Hallen
Instruktør: Nadja Tollet
————————————————————————————————————————————————–
Cross Gym
Crossgym – kort og godt; hårdt
CrossGym er funktionel træning der bl.a. bygger på vægtløftning, gymnastik og kredsløbstræning. Du får både styrket dine muskler, din smidighed og din kondition. Efter en grundig opvarmning gennemføres ”Workout of the day” (WOD) som er en kort intensiv træning der varierer fra gang til gang. Det er holdtræning. Træningen er skalerbar så alle kan deltage uanset niveau. Brug gerne CrossGym som supplement til andre sportsgrene. Se på YouTube f.eks. under crossfitnes, og tag det vildeste væk, så har du et godt billede af hvad CrossGym går ud på.
Aldersgruppe: 18+
Træningstider: Mandag 17-18
Træningssted: Svaneke Hallen
Instruktør: Peter og Malene Kofoed Dam
—————————————————————————————————————————————————-
Trampolin Fitness
Kom og prøv – vi garanterer smil på læben og sved på panden!
Trampolin fitness er skånsom for leddene og gør det derfor muligt for de fleste at deltage. Du bestemmer selv hvor intensivt du vil træne, og der vil blive vist alternativer til øvelserne, så alle kan være med. Det behøver ikke at se perfekt ud – det vigtigste er at det skal være sjovt.
Morten og Heidi som har taget handsken op, har ikke selv gået til det før, men har fået noget undervisning og inspiration fra andre instruktører. Morten synes det kunne være skønt hvis han ikke var ene hane, så hiv gerne mændene med.
Husk masser vand og et lille håndklæde, og ikke mindst det gode humør 🙂
Aldersgruppe: fra 7. klasse og opefter
Træningstid: onsdag 18-19
Instruktører: Morten og Heidi Hjort Hansen
—————————————————————————————————————————————————-
Gymnastik for mænd skal være sjovt
Beskrivelse til mænd: Vi starter med besværgelser- og koordineringsøvelser i ca. 20 min. Vi fortsætter med yoga i de næste 20 min. Derefter spilles der volley med lidt ændrede regler.
Aldersgruppe:
Træningstider:
Træningssted:
Instruktør:
—————————————————————————————————————————————————-
Groove
GROOVE 18+
Groove er en sjov og anderledes form for motion.
Groove er for dig, der bare gerne vil danse og bevæge dig uden at skulle tænke over en svær koreografi.
I Groove er vi fælles om nogle enkle trin, men ellers er det DIN krop og DIG der bestemmer!
I Groove danser vi til alle mulige musikgenrer.
Medbring gerne måtte og tæppe til afslapning i slutningen af timen.
Aldersgruppe: 18 +
Træningstider: Onsdag 19-20.30
Instruktør: Karin Sommer
—————————————————————————————————————————————————-
