Menu

Så starter fodboldsæsonen i Svaneke

image
04. august 2018 kl. 14:30

Så er Svaneke IK ved at være klar til at starte en ny sæson op, og vi synes selv vi går en spændende sæson i møde med opstart af flere nye hold.

Vi prøver at starte et U8 drenge hold samt et U8 pigehold op, da vi gerne vil undgå et for stort spring mellem Fnuggi(U6) og U10.

U8 drengene vil blive trænet af en af vores nye trænere Victor Jørgensen der selv er Svaneke dreng.

Efter kæmpe succes med afholdelse af DBUs Pigeraketten, hvor der var en del piger der ikke spillede fodbold, så prøver vi også at få startet et U8 pigehold op. Her arbejder vi med flere muligheder vedr. trænere, men det er næsten sikkert at de opstarter den 21. august.

Thomas Frandsen har tilbudt at ville komme og træne og inspirere i det omfang hans arbejde tillader det. Dette samarbejde forventer vi os meget af, og er sikre på det bliver givtigt for spillere og trænerne i Svaneke.

Daniel Barslund har valgt at stoppe som holdleder på Veteran, men her har Christian "Fischer" tilbudt at overtage. Stor tak til Daniel for det arbejde han har haft som holdleder. Nu kan han koncentrere sig om at banke mål i kassen istedet!!

 

Alle træningstiderne er blevet opdateret på hjemmesiden under de forskellige årgange.

Vi glæder os til at se gamle som nye spillere.

 

GOD SÆSON TIL JER ALLE

 

Peter Clausen

Fodboldformand

Svaneke IK

Luk